Blyhåndtering og sanering kræver viden og respekt rev. 02.01.2013

Bly & blyforurening – Hvad er det?
Bly
Bly er et grundstof med symbolet Pb (plumbum på latin) med atomnummer 82. Med dette atomnummer er bly det næsthøjeste atomnummer af alle stabile grundstoffer, og mange tungere grundstoffer som f.eks. uran henfalder i sidste ende til bly.
Bly er et blødt og giftigt metal med en blå-hvid farve (frisk overskåret). Med tiden bliver farven matgrå, da metallet reagerer med luften.
En mand indeholder ca. 6 liter blod og ca. 3,95 mikrogram bly/100 ml, en kvinde indeholder 4,5 liter blod og ca. 2,96 mikrogram bly/100 ml, derved vil det naturlige indehold af bly i kroppen være 237 mg bly for mænd og 113 mg bly for kvinder. Over halvdelen af verdensproduktionens bly kører rundt på landevejene; størstedelen findes nemlig i bilernes akkumulatorer. Bly er også anvendt som pigment og rusthæmmende middel i maling. Udover dette bruger man bl.a. også bly til fremstilling af hagl og projektiler, PVC, vandrør, kapper i jordkabler, tage, taginddækninger og man kan finde det i loddetin.

Bly i farveBlyforurening
Bly er blevet brugt igennem tusindvis af år, fordi det er så udbredt, nemt at udvinde og nemt at bearbejde. Blyforgiftning blev første gang dokumenteret i det gamle Rom, Grækenland og Kina. Romerne brugte bly til at lave vandrør, hvilket måske var en af grundene til Romerrigets undergang.
Bly er en meget farlig miljøgift. Ligesom kviksølv, som er et andet tungmetal, er bly en farlig nervegift, som gennem tiden ophobes i blødt væv og knogler. Det virker skadeligt ved meget små koncentrationer, det nedbrydes ikke, og det kan ophobes i levende organismer.
Bly kan ved vedvarende eksponering oplagres i kroppen. Bly optages hovedsagelig ved indånding eller synkning. Ved længere varende udsættelse kan der opstå skadelige virkninger, dette kan være nyreskader, forstyrrelser i blod- og nervesystem, mavebesvær, påvirkning af forplantningsevnen og kan give fosterskader. Visse blyforbindelser, f.eks. blychromat, anses desuden for at være kræftfremkaldende. Måling af blyindholdet i fuldblod kan bruges til at overvåge aktuel blyeksponering.
I det 20. århundrede er brugen af maling med bly reduceret til næsten ingenting på grund af faren for blyforgiftning, især for børn hvor forgiftning kan få betydning for indlæringsevne, adfærd og intelli-gens. I midten af 1980'erne fjernede man bly fra benzinen.
Siden 2003, hvor man indførte det europæiske RoHS-direktiv, har brugen af bly været stærkt reduceret.
Bly er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer fra 2004, og Danmark har, som det første land i verden, fået et forbud mod salg af blyholdige produkter. Der kan læses mere i bekendtgørelse nr. 856 af 05.09.2009 om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.
Før 1. november 2007 måtte bly erstattes med bly, når der bygges om i eksisterende huse, mens det var forbudt i nybyggeri. Efter denne dato kom der et totalt forbud mod at bruge bly i byggeri. Der er dog en undtagelse på fredede og bevaringsværdige ejendomme i en grad, så der skal anvendes originale materialer, denne renoveringstype udføres i tæt samarbejde med kommunen.

Bly i byggeriet – Hvornår og hvor forefindes det?

Indeklima og miljø
Bly i maling udgør sjældent et egentligt indeklimaproblem, da malingen oftest er indkapslet af de adskillige lag maling, som overfladerne er påført igennem årene.
De gamle blyforekomster bliver midlertidigt et miljø- og sundhedsmæssigt problem under renovering og nedrivning af ældre bygninger.
Under nedbrydning kan blypartiklerne frigives igennem det støvende arbejde, og såfremt de udførende håndværkere ikke har tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr, udsættes de for en alvorlig sundhedsmæssig belastning.
Behandles de nedrevne byggematerialer ikke efter forskrifterne, udsættes miljøet ligeledes for en betragtelig belastning.

Grænseværdier
Bly i maling udgør sjældent et egentligt indeklimaproblem, da malingen oftest er indkapslet af de adskillige lag maling, som overfladerne er påført igennem årene.
De gamle blyforekomster bliver midlertidigt et miljø- og sundhedsmæssigt problem under renovering og nedrivning af ældre bygninger.
Under nedbrydning kan blypartiklerne frigives igennem det støvende arbejde, og såfremt de udførende håndværkere ikke har tilstrækkeligt sikkerhedsudstyr, udsættes de for en alvorlig sundhedsmæssig belastning.
Behandles de nedrevne byggematerialer ikke efter forskrifterne, udsættes miljøet ligeledes for en betragtelig belastning.

Blyholdig malingHvor er der bly
Bly er i byggeriet blevet brugt i maling, da det har en rusthæmmende egenskab og medfører lang holdbarhed på f.eks. vinduer. Det hvide malingspigment blyhvidt blev udskiftet allerede omkring 1950, mens den orangerøde blymønje først blev udfaset omkring år 2000.
Blyhvidt blev i stor udstrækning brugt på vinduer, mens blymønje blev anvendt som rusthæmmende middel på beslag og som spærrende bund på såkaldte ”Hollandske døre”. Maling med bly er også blevet brugt til maling af konstruktionsstål for at forhindre korrosion.
Derfor har langt de fleste gamle vinduer (et glas vinduer evt. med forsatsrammer) blyholdig maling. Mange gamle døre som har et udvendigt dørblad, har også en stor risiko for blyholdig maling.
I beboelse er det køkken og bad det her det kan findes, da det typisk er her de største koncentrationer af blyholdige malinger forefindes. Der kan dog også forekomme bly i overflader i tilstødende rum som stue og værelser, dette kommer an på hvor mange gamle lag maling og tapet der er udført.

Bly hvor findes det?

Blyundersøgelser
Ved mistanke om blyforekomster i nedrivningsprocessen gennemgås bygningen typisk af en sagkyn-dig, der kan øjne, hvornår og hvordan konstruktionerne er opbygget. Således kan der skabes overblik over risikofyldte områder og konstruktioner. Prøveudtagningen kan foregå ved at skrabe de forskellige lag maling af. Ofte er det dog ikke muligt at separere de enkelte lag, og malingslagene må behandles som én prøve, og prøverne analyseres herefter.
Blyundersøgelser udføres oftest som en screening i flere etaper, hvor der:
- kortlægges bygningens historik og konstruktionsprincipper.
- opførelses- og eventuelt ombygningstidspunkt.
- vurderes om der er risiko for bly i byggeriet.
- fastlægges prøvningsmetode, prøveplaceringer, efterfølgende analyse.
- udarbejdes en slutrapport, indeholder udførte undersøgelser/resultater, og evt. forslag til nødvendige
udbedringer eller foranstaltninger.
Eventuel blymængde i materialet vurderes efter gældende grænseværdier fra Miljøstyrelsen og Teknisk Forvaltning i den pågældende kommune.

Blyhåndtering og sanering – Hvordan gøres dette?

Generelt
• Det er bygherres pligt at oplyse entreprenøren om de særlige risici (herunder forekomster af bly).
• Rådgivere/projekterende skal sikre, at alle særlige risici vurderes (herunder forekomster af bly).
• Entreprenøren skal sikre sikkert arbejdsmiljø for håndværkere under udførsel.
• Bygherre har ansvar for, at farligt affald (herunder bly) bortskaffes korrekt.
• Det er kommunens opgave at anvise, hvordan affald skal håndteres.
Blysanering kan være omkostningsfuldt på grund af specialudstyr, værnemidler, kontrolforanstaltninger, kvalitetssikring, kontrolanalyser m.m. Da der kan være store forskelle på, hvor den blyholdige maling er brugt i et byggeri, er det derfor vigtigt at gå systematisk til værks allerede i de indledende faser. Der er ingen grund til at bekoste sanering af ikkeblyholdige vægge, hvorfor en grundig forundersøgelse og kortlægning kan give væsentlige besparelser.
Sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med arbejde med blyholdige bygningsmaterialer, hvor arbejderne er støvende er nogenlunde de samme som ved asbestsanering. Arbejde med bly (også på byggepladser) er omfattet af:

Bekendtgørelse 292 Arbejde med stoffer og materialer.
Blyhåndtering/sanering skal foretages iht.
Arbejdstilsynets vejledning C.0.8 ”Metallisk bly og blyforbindelser”.
Ved arbejder med blyholdige materialer må der ikke være mere end 50 μg bly/m3 luft. Personale, der arbejder med bly, skal løbende kontrolleres igennem blodprøver. Blodet må maksimalt indeholde 20 μg (mikrogram) bly/100 ml blod (1μmol/l).

Affalds håndtering

Grænseværdi
Københavns Kommune definerer blyholdigt affald som farligt, hvis det indeholder mere end 2500 ppm (2.500 mg pr. kg TS) blyforbindelse. Link til vejledning: affaldshåndtering blyaffald
Forklaring på ppm:
Er der tale om faste prøver, som eksempelvis beton, vil resultatet blive opgivet som mg/kg TS, hvilket betyder ”mg pr. kg tørt stof”.
Omregning mellem mg/kg og ppm.
1 mg/kg svarer til 1 ppm. (mg/kg = 0,001/1.000 = 0,000001 = 1/1.000.000 = ppm).
Deponering
40 – 2.500 ppm, fraktionen skal anvises af Center for Miljø til f.eks. forbrænding eller deponering på AV Miljø (husk at sende dokumentation i forvejen).
Vær opmærksom på at er koncentrationen i blyholdigt maling 40 ppm eller derover kan Center for Miljø kræve at malingen afrenses for at sikre at byggeaffaldet kildesorteres i rene affaldsfraktioner.
> 2.500 ppm, fraktionen betragtes som farligt affald og skal bortskaffes til Kommunekemi. Husk at anmelde farligt erhvervsaffald til Københavns Kommune, og overveje reglerne for transport af farligt affald – ADR-reglerne). Kontakt Center for Miljø i det konkrete tilfælde.
Farligt affald må ikke blandes med andre affaldsfraktioner, og håndteringen må ikke bidrage til forurening af omgivelserne.
Andre kommuner kan have anden grænseværdi. (Er værdien over 5000 mg/kg skal byggeaffaldet under alle omstændigheder bortskaffes som farligt affald, typisk til Kommunekemi).
I øvrigt reguleres byggeaffald over Miljøstyrelsens BEK nr. 20 af 11/01/2010.

AffaldsfraktionerAffaldsfraktioner
Ved nedrivning af pudsede vægge dannes der støv i luften. Samtidig vil der dannes blyholdigt støv hvis de aktuelle vægge er påført en blyholdig maling. Blyholdigt affald skal bortskaffes til deponi, med deraf følgende omkostninger, så det giver god mening (økonomi) at mindske blyaffald.
Blyaffald kan deles op i følgende affaldsfraktionen:

• Malingslag inklusive den puds som malingen sidder på, og som ved afbankning, afraspning eller afskrabning resulterer i en malingsfri vægoverflade.
• Malingslag der er påført direkte på en beton eller murstensvæg, og som ved afslibning eller sandblæsning resulterer i en malingsfri vægoverflade.
• Malingslag der er påført på en flade hvorfra det ikke er teknisk/økonomisk muligt at fjerne malingen fra overfladen, og hvor affaldsfraktionen udgøres af malinglag inklusiv bagvedliggende flade. Et eksempel herpå er en malet gipsplade.

Retningslinjerne tager udgangspunkt i metodikker der er indarbejdet i forbindelse med sanering af asbest og PCB, metodikker kan ses på Dansk Asbestforenings hjemmeside (www.asbest.dk).

Udførsel
Blyet er et stort arbejdsmiljøproblem, fordi det er en støvende proces at fjerne det, og det er her bly er farligst. Man skal ved effektive foranstaltninger forhindre, at der bliver udviklet blystøv eller blyholdige dampe. Ved blysanering vil der som regel blive spærret en zone af hvor ingen andre end saneringsfolk har adgang, dette skal man indregne i tidsplanen.
I At-vejledning C.1.3 arbejde med stoffer og materialer, fremgår det at det er arbejdsgiverens pligt at sikre:
• At medarbejderne ikke bliver udsat for unødige påvirkning fra stoffer og materialer.
• At påvirkninger fra stoffer og materialer bliver nedbragt så meget, som det er teknisk rimeligt.
• At grænseværdierne bliver overholdt.
Når der bruges farlige stoffer og materialer, skal den obligatoriske arbejdspladsvurdering (APV) udbygges med en særlig vurdering af arbejdet med stofferne og materialerne. Denne særlige risikovurdering er grundlaget for arbejdsgiverens og sikkerhedsorganisationens planlægning af, hvordan arbejdet kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.
De samlede omkostninger til blysanering ligger typisk på 600-700 kr./m2 for at banke eller slibe det yderste pudslag af. Prisen afhænger dog helt af opgavens karakter, små eller komplicerede opgaver kan være dyrere, mens store let tilgængelige flader kan være billigere.
Blysanering i boligerIndendørsarbejder
Ved indendørs arbejder skal arbejdsområdet afgrænses og skærmes som ved arbejde med asbest (zone opdeling). Dette foretages ved opsætning af tætsluttende skærmvægge, etablering af adgangssluser, etablering af undertryk i arbejdsområder med konstant luftskifte (10 gange/time), brug af HEPA-filtre på støvsugere og luftrensere. Afkast til det fri og mekanisk værktøj forsynes med lokalt sug og filtre.
Hvor man kan undgå støvende arbejde, kan man nedjustere sikkerhedsforanstaltningerne. Eksempelvis ved fjernelse af maling udført på tapet, her kan følgende fremgangsmåde være:
• Der lægges plast ud på gulvet, til opsamling af små enheder.
• Affald lægges i plastposer.
• Anvendelse af beskyttelseshandsker og dragt (støvafvisende).
• Tapet dampes af på normal vis herefter.
• Håndværkerne under blodkontrol.
Udendørsarbejder
Hvis man ser bort fra hultagning i facade hvor der er blyholdig maling, er der her hovedsageligt tale om vinduer, malet med blyholdigmaling. Her kan forekomme 2 typer opgaver:
• Vinduer der skal udskiftes til nye.
• Vinduer der skal renoveres.
Vinduer der skal udskiftes til nye:
Ved vinduer der udskiftes, kan man undlade den store blysanering: det kan som udgangspunkt ikke betale sig at afrense den blyholdige maling i forhold til at deponere det som farligt affald. Så ved vinduesudskiftning er det største problem deponering.
Det vigstige er at man ikke frigiver støv fra malingen, dette kan udgås ved at tage karmene ud hele, og ikke skære i dem.
For at spare på vægten er det en god ide at vinduesglas slås ud af rammer, og det er også i ånd med krav om affaldssortering. Dette kan med fordel gøres i vandkar, så man kan styre glas og støv.
Det blyforurenede træ (hele vinduet excl. glas) transporteres til forbrænding. Træ med 5000 og over mg/kg skal på Kommune Kemi (Smoka, Amar vestforbrænding, modtager mindre partier). Træ med under 2500 mg/kg skal på AV miljø.
Afrensning af vinduer med blyholdig malingVinduer der skal renoveres:
Er man nødt til at afrense vinduer med blyholdig maling, kræver det særlige miljømæssige og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger. Den fjernede maling skal opsamles og bortskaffes som farligt affald.
Afrensning af blyholdig maling kan gøres som anbefalet af Arbejdsmiljøhuset. De har udviklet en simpel gør-det-selv-test, der kan give en indikation af, om der er bly i en gammel overfladebehandling. Testen kan udelukke at der er bly i behandlingen, men kan godt give udslag selv om der ikke er bly tilstede. Derfor bør en positiv test følges op af en laboratorieanalyse.
Inden man begynder at rense malingen bør man nøje overveje om den ikke kan blive siddende. Blyholdig maling gør mindst skade og størst gavn hvis den bliver, hvor den er.
Skal den afrenses, skal man følge forholdsreglerne:
• Varmluftblæser eller malingsfjerner er ofte bedre end slibning, vær opmærksom på at det medfører giftige dampe.
• Slibende værktøjer skal helst undgås, og anvendes de, skal der være sug tilsluttet.
• Der bør benyttes helmaske med tilførsel af frisk luft ved slibning.
• Der skal vaskes ansigt og hænder før der spises, drikkes eller ryges.
• Badning og skift af tøj efter arbejdstids ophør.
• Blyholdigt malingaffald skal som regel bortskaffes som farligt kemikalie.
Personlige værnemidler
Hvis der er risiko for kontakt med huden, skal medarbejderne bruge personlige værnemidler som fx handsker og arbejdstøj. Dette tøj skal man opbevare adskilt fra gangtøj.
Afrensning af blyholdig maling må kun foregå iført personlige værnemidler, som kunne være:
• Åndedrætsværn med P2/P3 filter.
(power-packs med P2/P3 filter hvis arbejdet overstiger 3 timer om dagen)
• Nitrilhansker (100% tæt og resistent over for en lang række kemikalier).
• Støvdragt inkl. skoovertræk (skal være type 5 godkendt, partikeltæt).
• Øjenværn (briller eller ansigtsskærm).
På byggepladsen er det en god ide at der kun er én type nitrilhandsker, støvdragt osv. til rådighed, så det ikke er muligt for håndværkeren at tage en fra hylden, som ikke er godkendt.
Velfærdsforanstaltninger
Der skal være baderum med håndvask og brusebad med varmt og koldt vand i forbindelse med omklædningsrum. Der skal være to skabe pr. mand til opdeling af arbejdstøj og privat tøj.
Arbejdsgiveren skal sikre, at spiserummene ikke forurenes med bly fra de personlige værnemidler, og skal sørge for, at arbejdssteder, omklædningsrum, baderum og spiserum dagligt rengøres effektivt. Rengøring skal ske ved støvsugning monteret med egnet filter, der kan tilbageholde blyforurenet støv. Evt. kan der rengøres ved spuling, afvaskning eller på en anden effektiv måde, der ikke hvirvler støv op. Bygherrens Plan for Sikkerhed og Sundhed skal beskrive, hvordan man undgår spredning af støv til omgivelserne, og at andre på byggepladsen ikke udsættes unødigt for dampe eller støv.
Hygiejne
De ansatte er forpligtet til før spisepauser og ved arbejdstids ophør at benytte de særligt indrettede baderum.
Der må ikke ryges eller indtages mad eller drikkevarer, hvor der arbejdes med metallisk bly eller blyforbindelser.

Henvisninger

Mere information og rådgivning om bly:
Kontakt rådgiver, kursusleder & foredragsholder:
Brian Kromann Grundtvig, telefon: 20324131 - mail: bkg@triarc.dk
www.triarc.dk Tegnestuen Triarc A/S Arkitekter
Arbejder som totalrådgiver eller yder arkitektrådgivning i forbindelse med nybyggeri eller renovering af boliger og erhvervsejendomme.

Bly i byggeriet Åben debat forum på Linkedin omkring håndtering af bly i det danske byggeri.
Bidrag eller bliv klog gennem andre med din eller din kollegas sidste nye viden. Gruppen er oprettet med henblik på at få et forum hvor alle kan bidrage til at blive klogere på håndtering af bly i byggeriet. Der mangler stadig mange erfaringer om håndtering af bly i maling. Jeg håber dette forum kan bidrage til at vi kan udvide arbejdsgange og metoder til håndtering af bly. Lad os prøve at få det ”lidt ned på gulvet”, så alt blyhåndtering ikke ender som asbesthåndtering.

Miljøstyrelsen & retsinformation
www.mst.dk miljøstyrelsen hjemmeside.
www.retsinformation.dk netsted, der giver adgang til det fælles statslige retsinformationssystem.
Bekendtgørelse nr. 292 af 26.04.2001 Arbejde med stoffer og materialer.
Bekendtgørelse nr. 302 af 13/05/1993 Arbejde med kodenummererede produkter.
Bekendtgørelse nr. 507 af 17.05.2011 Om grænseværdier for stoffer og materialer.
Bekendtgørelse nr. 559 af 17.06.2004 Om arbejdets udførelse.
Bekendtgørelse nr. 856 af 05.09.2009 Om forbud mod import og salg af produkter, der indeholder bly.
Bekendtgørelse nr. 574 af 21.06.2001 Projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.
Bekendtgørelse nr. 1416 af 27.12.2008 Bygherrens pligter.
Bekendtgørelse nr. 1516 af 16.12.2010 Om bygge- og anlægsarbejde.

Vejledninger fra Arbejdstilsynet

Arbejdstilsynet.dk Arbejdstilsynet hjemmeside.
Her ligger alle At-vejledninger.
At-vejledning C.0.8 metallisk bly og blyforbindelser
At-vejledning C.1.3 Arbejde med stoffer og materialer
At-vejledningen er især til arbejdsgivere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø i virksomheden.
At-vejledning D.2.1 Sandblæsning
Vejledning om sandblæsning med tør fristråle i kabine og hal samt udendørs sandblæsning, herunder bygge- og anlægsarbejde.
At-vejledning D.3.1 Løft, træk og skub
At-vejledningen er især til arbejdsgivere, arbejdsmiljørepræsentanter og andre medarbejdere, der arbejder med arbejdsmiljø i virksomheden.
At-vejledning D.5.2 Høreværn
Denne vejledning handler om, hvornår man skal bruge høreværn, og om, hvordan leverandøren skal mærke høreværnet. Vejledningen oplyser også om forskellige typer af høreværn og den beskyttelse, man kan opnå, og om vedligeholdelse.
At-vejledning D.5.4 Åndedrætsværn
Denne At-vejledning oplyser om åndedrætsværn, hvornår og hvordan det skal bruges, og hvilke krav der stilles til mærkning mv.
At-vejledning D.6.1 Støj
Denne vejledning oplyser om, hvordan støj i arbejdssituationen kan undgås eller fjernes, eller hvordan risikoen for skadelig støjpåvirkning og unødig støj kan minimeres.
At-vejledning D.6.2 Hånd-arm vibrationer
Denne vejledning oplyser om, hvordan man i arbejdssituationen kan undgå, fjerne eller minimere risikoen for skadelig belastning fra hånd-arm vibrationer.
At-vejledning F.1.2 Bygherrens ansvar og pligter.

Andre links

BYG-ERFA:
BYG-ERFA Erfaringsblad (99) 121109 Bly i malede overflader - ved renovering, vedligehold og nedrivning

www.asbest.dk Dansk Asbestforenings hjemmeside

Københavns Kommune, Bly i affald

Københavns Kommune, anmelde farligt erhvervsaffald
Link til anmeldelses blanket

www.byggeproces.dk
Branchevejledning om byggepladsens plan for sikkerhed og sundhed

www.kbh.malerlaug.dk
Københavns Malerlaug er en lokal, Københavnsk branche- og arbejdsgiverorganisation for knap 400 bygningsmalervirksom-heder og et mindre antal skiltemalere og -fabrikanter.

www.bar-ba.dk Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg hjemmeside
Bar-ba er en sammensat af 10 arbejdsgiverforeninger, 2 leder-organisationer og 8 fagforbund.

Læs mere om Asbest, pcb samt bly sanering

Kurser:

Kurser vedr. bly i byggeriet / Kursus i Bly Håndtering - læs mere her.

Mere information om bly kontakt: Brian Kromann Grundtvig, Telefon: 20 32 41 31 - Email: bkg@triarc.dk