Der etableres et nyt Biblioteksstudiecenter på 1. sal ved at sammenlægge det nuværende elevopholdsområde med det bagvedliggende klasselokale. Centeret består af to rum, et åbent og tilgængeligt IT-rum og et biblioteksrum, der kan aflåses. Centeret forsynes med 21 faste IT-pladser.
Der etableres et nyt Elevstudiecenter på 2. sal ved at sammenlægge det nuværende elevopholdsområde med hosliggende lokaler. Centeret består af to rum, et åbent og tilgængeligt IT-rum og et der kan aflåses. Centeret forsynes med 24 faste IT-pladser.
Rumdisponering.
Det nye biblioteksstudiecenter er disponeret som to rum, der adskilles af en ny væg, som opbygges med glaspartier og et centralt fast felt for projektion.
Biblioteksrummet, rum 222, bag glasvæggen, indeholder bogsamlingen fra det nuværende bibliotek, 7 IT-pladser, et gruppebord og en arbejdsplads til bibliotekaren.
Den åbne del af centeret, IT-rummet, indeholder 14 faste IT-pladser og centralt placerede gruppeborde med mulighed for opkobling af bærbare computere. Rummet tænkes opdelt med en lav reol.
Det nye elevstudiecenter er disponeret som to rum, der adskilles af en eksisterende væg, hvori der etableres ny dør.
Det lukkede del af rummet indeholder 12 IT-pladser.
Den åbne del af centeret indeholder 12 faste IT-pladser og to centralt placerede gruppeborde med mulighed for opkobling af bærbare computere. Rummet tænkes opdelt med en lav reol. Der er mulighed for anvendelse af projektionsudstyr i forbindelse med undervisningen.
Bygningsdele og overflader.
Der etableres en ny væg mellem den åbne del af centeret og biblioteksdelen, væggen udføres som en gipspladevæg med glasfelter isat trådglas. |