Jutlandiahus - Erik Eriksens Gade 7-11, København S
   

Byggesagen:
Det tidligere havnerelaterede erhvervsbyggeri på Islands Brygge er ved at gennemgå en forvandling fra erhvervs- til boligområde og er i den forbindelse omdøbt til Havnestad. Her opføres en bygning i 6 ½ etage med i alt 40 andelsboliger af varierende størrelse.

Hovedgreb:
Jutlandiahus fremstår som en lang slank bygning, der lægger sig på kanten af ”den grønne kile”, der er en af Havnestadens tre identitetsgivende hovedtræk.
Bygningen består af to parallelle skiveelementer. Skiverne er perforeret med vertikale spor mod øst, der sender morgenlyset dybt ind i boligerne; og horisontale mod vest, der følger sollysets skiftende karakter i eftermiddags- og aftentimerne.

Bygningens indretning:
Boligerne er bygget op omkring en central kerne, der indeholder køkken, bad og toilet. Køkkenet står i åben forbindelse med stuen, der er placeret ud til vestfacaden og er forsynet med altan. Mod øst er værelserne placeret og hver lejlighed indeholder et depotrum. Lejlighederne i penthouseetagen er individuelt indrettet.

Jutlandiahus

Jutlandiahus

Jutlandiahus Gavl

Jutlandiahus Facade

Jutlandiahus - Udsnit af facade

Jutlandiahus Triarc Arkitekter