Byggesagen:
På Roskildevej 56 er opføres en samlet bebyggelse bestående
af 3 boligblokke med i alt 68 ældreegnede boliger samt servicecenter.
Bygningernes ydre fremtræden:
Bygningerne udføres med gule facader i betonelementer med
markerede vandrette og lodrette spor. Døre og vinduer udføres
med karme og rammer i grå. Alle lejligheder får egen
altan, som udføres med værn i galvaniseret stål
og sikkerhedsglas. Taget udføres med skjult taghældning.
Adgangsforhold og fælles friarealer:
Adgang til blokkene sker via stier fra fællesvej. Fællesvej
udføres som brandvej med befæstet belægning. Langs
fællesvej etableres parkeringspladser. Der etableres niveaufri
adgang fra vej, stier og terrasser til blokke.
Bygningens indretning:
De 68 ældreegnede boliger indrettes med entre, 1-2 soverum,
opholdsstue, wc/bad og køkken. Boligerne indrettes egnet for
kørestolsbrugere.
Fælles for de 68 boliger etableres der fælleslokaler
med 2 entreer, køkken, depot, fælle-/møderum
og 2 toiletter.
I blok 1 indrettes et servicecenter til brug for hjemmeplejen. Servicecenter
indrettes med entreer/gang, garderobe, rygerum, 2 toilet-/baderum,
thekøkken, kontor og møderum.
Hver blok udføres med selvstændig varmecentral forsynet
fra fjernvarmenettet.
I blok 1 indrettes fælles sikringsrum for de 3 blokke i kælderen.
I hver blok etableres kælder med gang, rengøringsrum,
cykelparkering, viceværtrum, vaskerum, depot, teknikrum, depotrum
og rum for mobilsug.
Der etableres elevator for betjening af alle etager.
Der etableres mobilsug fra hver blok med fælles tømning
ved Roskildevej.
Bygherreforhold:
Bebyggelsen opføres af Arbejdernes Andels-Boligforening Afdeling
89, Kommunefunktionærernes Boligforening Afdeling 4, Smedenes
Andels-Boligforening Afdeling 7 og Frederiksberg Kommune.
Det er Frederiksberg Kommune, der har anvisningsretten til boligerne. |