Bjergbakken - Roskilde
   
Bygherre:
Boligselskabet Sjælland
Parkvænget 25
4000 Roskilde
Totalrådgiver og arkitekt:
Triarc A/S Arkitekter
Kong Georgs Vej 67
2000 Frederiksberg
Tlf.: 38192131
Fax: 38192151

Se store fotos

   
Byggesagen:
Facaderenovering, nyt tag, nye vinduer, opførelse af vindfang, nye altanlukninger, nyt omfangsdræn m.m.
Renovering af Bjergbakken
   
Facader
Ved indgangsfacader udføres renoveringen som en kombination af skalmur og let beklædning. I hele bygningens længde udføres skalmur fra terræn til underkant af stueetagens vinduer. Ved de tre opgange udføres skalmur helt op til samme højde som den nuværende betonfacade. Der udføres ny prefabrikeret fundamentsbjælke for skalmuren. De lette beklædninger på indgangsfacaden udføres med udvendige aluminiumsplader, der indfarves mat, så der bliver minimal genskin. Der lægges vægt på at udføre afslutningsprofiler og vandnæser, så der ikke trækkes striber ned af facaden. Fra overkant af vinduer på 2. sal og op til tagudhænget udføres beklædningen med udvendig eternitplade eller tilsvarende.
Ved badeværelser afsluttes indvendig med vådrumsegnet plade, for flisemontering.
Betonvæggene forlænges (v.h.a. gipsplader) ud i den nye beklædning, som lyd- og brandadskillelse. Ved gavlene udføres skalmur helt op i samme højde som den nuværende betongavl. Ved nordgavlene skalmures også i kælderhalsen.
Der udføres et ”relief” i skalmuren, varierende fra blok til blok.

Læs om præmieringen her pdf

Tagkonstruktion
Den nye tagkonstruktion udføres som et let tag med profilerede stålplader, overfladebehandlet.
Den bærende konstruktion er langsgående åse og søjler i galvaniseret stål.
Det nye tagrum giver gode muligheder for placering af nye ventilatorer for udsugning fra køkken og bad. Tagrummet giver også gode forhold for servicering af ventilatorer og inspektion af tagkonstruktionen.

Læs artikel fra Dagbladet Roskilde
Vinduer
Det reducerede glasareal i indgangsfacaden giver nogle arkitektoniske kvaliteter, mindre vedligehold, samt en bedre varmeisolering af ydervæggen. Desuden opnås nogle indretningsmæssige fordele i badeværelse, køkken og værelse.

Badeværelser
Der indrettes en egentlig bruseplads i alle badeværelser, med undtagelse af boligtype F. Hvor der er badekar, fjernes dette. Brusepladsen afgrænses med opkant på gulvet, samt en 40 cm skærmvæg.
Der udføres særskilt gulvafløb, samt nye fliser på gulv og vægge i brusepladsen.
Der monteres særskilt vandbesparende armatur ved bruser og håndvask.
Desuden monteres nyt vandbesparende toilet samt ny håndvask.
Beboerne får mulighed for at vælge mellem henholdsvis 3 gulv- og vægfliser i samme prisklasse. Desuden får beboerne mulighed for tilkøb af:

Bjergbakken i Danske Ark Byg
  • Maling af loft og alle vægge uden fliser i badeværelset.
  • Fliser i en højere prisklasse.
  • Nye fliser og vådrumsmembran på hele gulvet.
  • Nye fliser på alle vægge.
  • Indmuret spejl.

 


Bjergbakken fik Energispareprisen 2005
Ved renoveringens opstart bliver der mulighed for at beboere kan henvende sig, hvis de selv har gennemført væsentlige forbedringer i badeværelset. Byggeledelsen og afdelingsbestyrelsen tager så individuel stilling til, om disse beboer-forbedringer helt eller delvist kan bevares eller der skal gives kompensation.

Energirigtig Renovering, Landsbyggefonden
Ventilationsanlæg
I forbindelse med den nye tagkonstruktion opsættes nye ventilatorer i tagrum, som udsugning fra køkken, badeværelse, affaldsskakte, samt enkelte kælderrum. Afkast fra ventilatorer føres til 2 stk nye taghætter pr. blok.
Der udføres renselemme på kanaler i tagrum, så alle kanaler kan renses herfra. Den nuværende lydsluse i tagrummet fjernes og erstattes af nye. I øvrigt påregnes eksisterende kanaler i tagrummet genanvendt, idet de gennemgås og eventuelle fejl udbedres.

Artikel i Roskilde Avis
Ventilationskanaler renses. Der monteres og indreguleres nye kontrolventiler i køkken, badeværelser og enkelte kælderrum.
Nye ventilatorer dimensioneres, så det er muligt på et senere tidspunkt at opsætte egentlig emfang i alle køkkener.
De eksisterende faldstammeudluftninger (4 stk pr. opgang) samles til én udluftningsledning i tagrummet, og føres op i de nye taghætter.

Bjerbakken i Boligen 3 - 2008
Drænforhold
Der opgraves og etableres nyt omfangsdræn omkring hele bygningen.
Samtidig tætnes kældervæggene ved påsprøjtning af et bitumenprodukt, suppleret med glasfiberstrimling over revner og støbeskel i væggen, med særlig fokus på overgangen mellem kældervæg og fundament, ud for kældergulvet.
På kældervæggene opsættes polystyren drænplader, der både er varmeisolerende og drænende, så det f.eks. er forsvarligt at tilfylde med råjord langs væggen.
Fundamentsbjælker for ny skalmur langs indgangsfacade og gavle udføres samtidig med dræn-arbejderne.
Der udføres nye regnvandsledninger langs begge facader.

Artikel fra Enemærke & Petersen
 
Energispareprisen
 
Foto fra Landbyggefonden 2005