1 og 5 års eftersyn

Triarc A/S Arkitekter udfører 1 og 5-års eftersyn for private og offentlige bygherrer.

Tegnestuen har siden 1997 været fast tilknyttet BvB (Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse) som eftersynsfirma. Der udføres 1-års og 5-års eftersyn af ejendomme, der er ombygget / istandsat med offentlig støtte efter byfornyelsesloven.

Gennemførelse og rapportering af 1 og 5-års eftersyn.
Udarbejdelse af eftersynsrapport.
Indkaldelse og deltagelse i møde med entreprenører og rådgiver hvor bygherrens krav om udbedring af svigt og mangler forelægges.
Rådgivningsydelse i forbindelse med mangelansvar overfor entreprenør og rådgiver.

1 års og 5 års eftersyn afholdes jævnfør AB 92 §37-§39.

Rådgivers, entreprenørers og leverandørers ansvarsperiode er 5 år, og inden ansvarsperiodens udløb skal der derfor gennemføres et 5-års eftersyn.

Ved et eftersyn bliver samtlige nye bygningsdele vurderet for svigt og skader.
I rapporten beskrives de registreret svigt og skader samt årsagen til deres opståen.

Rapporten kan dels bruges til at fremsætte evt. krav overfor rådgiver eller entreprenør inden garantier udløber.
Dels kan rapporten bruges til at vurdere ejendommens tilstand, således at der kan tages de nødvendige forholdsregler inde evt. svigt og skader udvikles.

Typiske fejl kan f.eks. være:

1. Ustabil opretning af tagkonstruktion.
2. Ukorrekt tilpasning af spær ved indbygning af isolering i skrå tagflader.
3. Ustabile samlinger og utætheder i undertag og dampspærre.
4. Manglende ventilation af efterisoleret konstruktion og tagrum.
5. Manglende eller utilstrækkelige fugtundersøgelser før ombygning.
6. Manglende afhjælpning af opstigende grundfugt.
7. Opfugtede overflader, uden for vådzonen, i (små) vådrum på grund af manglende afskærmning og ventilation.
8. Opfugtning af fugtfølsomme konstruktioner og materialer i vådzonen.
9. Manglende inspektionsadgang til skjulte rørsamlinger.
10. Utætte installationsgennemføringer i vådrum.

BvB's (byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse) top 10 liste over oftest forekommende fejl og mangler.

Udover 1- og 5 års eftersyn kan triarc tilbyde at udføre en tilstandsvurdering af ejendommens bygningsdele.

Hvis du ønske mere information eller ønsker aftale om et eftersyn så kontakt:

Kenneth Nielsen, Telefon: 21461674 eller email: kn@triarc.dk

Læs mere om tilstandsvurdering her på linket eller om termofotografering